WINNOVATION.dk
  • Home
  • Vi tilbyder
    • Coaching
    • Disruption workshop
    • E-learning & video
    • Events og teambuilding
    • Facilitering
    • Foreningsservice
    • Forretningsudvikling
    • Fundraising
      • Gratis E-bog
    • Hjemmesider
    • Kurser & uddannelser
    • Moderator og Konferencier
    • Rådgivning
  • Om os
  • Kontakt
  • Menu Menu

DM i Kunstpauser

Danmarks Mesterskab 2020 i Kunstpauser og udvikling af gode ideer

Indsend dit bidrag til DM i Kunstpause og giv dit bud på hvad der er din bedste, mest overraskende, mærkelige Kunstpause – eller hvad kunstpausen måske førte til? Send den til info@winnovation.dk

Vi gjorde det i 2012 og 2013 – afviklede DM i Kunstpauser. Og gør det nu igen i 2020. Hvorfor? Fordi det er sjovt. Fordi pausen er med til at gøre noget godt for os. Fordi, at vi alle pga. Corona er sat i en ny situation og akutberedskab, hvor vi alle skal pause vores normale adfærd. Hvad fører det til? Hvad kan det føre til? Ofte noget godt. Noget spændende, noget der får os til at tænke nyt og anderledes. Får os i ro, eller det modsatte – sætter gang i hjernen og skaber nye løsninger og tankesæt. Det vil være helt individuelt – men lad os få nogle bud på den gode pause. Fra dig. Fra din (hjemme)arbejdsplads. Fra din familie. Fra dem du holder af. Inspirer andre med dit bud på hvad pausen betyder for dig? Der vil selvfølgelig blive udråbt en Danmarksmester i Kunstpauser 2020 blandt de indsendte forslag. Så send en optaget håndholdt video max 2 min., en tekst, en Mp3fil der er dit bud på den ideelle Kunstpause – eller på hvad Kunstpausen bevirkede for dig. Send det til info@winnovation.dk NU og senest d. 25. maj. Vinderen bliver præsenteret i vores nyhedsbrev d. 1.6.20.

Vinderen kan vælge ml.:

• 2 billetter til egen valgt biografforestilling
• abonnement på SøgFonde.dk  eller
• 3 timers coachingforløb 

…men grundlæggende er DM i Kunstpauser for sjov og for, at vi skal huske de vigtige pauser som er med til at holde os igang og stadig skabe nyt.

Tilmeld dig DM i Kunstpauser send mail til info@winnovation.dk

På vores facebookside kan du kommentere og lade dig inspirere af alle indsendte ”Kunstpauser”. Klik her.

15 GRATIS GODE RÅD

Her er 15 gode erfaringsbaserede råd. Alle kan de være med til at styrke og understøtte udvikling af dine gode ideer. Råd nr. 9 handler om hvordan (Kunst)pausen hjælper til at fremprovokere ideerne. Gode ideer er basalt for at kunne skabe. Og det synes de fleste om. Så udfyld formularen og du modtager straks din ebog. God læselyst

FÅ DIN E-BOG

Udvalgte kandidatforslag

Kære Wischmann Innovation. Jeg er ikke i tvivl om at kunstpauser er vigtige, og dernæst, at steder til at afholde kunstpauser er forudsætningen for dem, hvad enten vi snakker om f.eks. bederum, eller udendørs das. Selv har jeg bygget mig et lysthus til forårs- efterårs- og vinterpauser. Til sommerens kunstpauser har jeg bygget en vedligeholdelsesfri udendørs stol, hvorfra jeg har udsigt til at glo på sten jeg selv har samlet. Alene at samle på sten og derefter at glo på dem er en ultimativ god måde at holde pause på. Stolen er bygget af tre granitstøtter, som jeg har købt af en genbrugspladsfusker og en møllesten, som jeg har arvet. Denne kunstpauseholdeplads synes jeg skal fremhæves for sin originalitet, sin udsigt til sten og sin vedligeholdelsesfri status. Vedligeholdelsestanker kan ødelægge enhver kunstpause.
Indsendt af :
Claus Peter Horstmann
Hvidehusvej 21
3450 Allerød

Indsendt af: Bjarke Holtzmann, Ravhuset Hennebjerg

Når man tager en pause kan man tage fat i rødderne – i mit tilfælde dobbeltrødder hhv: opvokset i Tanzania med afrikansk musik og mange år nu i Danmark m. bla. Kim Larsen …. Mbira som jeg spiller på er så suggestiv at en pause kan vare flere timer …

Indsendt af: Lars Storck

Pauser med Proust er at sætter sanserne fri

Pauser med Proust er din fortid fremkaldt i et helt nyt lys

Pauser med Proust er at have fortiden med ind i fremtiden

Pauser med Proust er nøgler til dig selv
og alle dine forsømte muligheder

kh. Neal

Karsten og hans kæreste har udfoldet særlig kreativitet i deres liv i forbidelse med Coronaen- Læs deres historie og se de sjove, mageløse skulpturer.

Karsten – Cirkus Bella Donna

Læs her

Kunst ——–Pause skaber nye idéer

Pausen. Hvad kan man bruge den til? Det er under pausen det hele sker. Det er den, der markerer, det du vil fortælle. Det er den, der kan skabe magi.
Lige nu er verden sat på pause. En meget lang kunstpause. Alle holder vejret, og vi ved ikke, hvornår vi kan trække det igen. Nogle er gode til at udnytte pausen. Til at skabe magi i det nye univers vi pludselig er sat i. Kreativiteten kommer frem hos mange i pausen. Pludselig har du tid til at tænke over alt det, du end ikke når at overveje. Det kan opstå nye idéer, nye indfald.
Jeg pauser bedst ved at gå en tur, se ud over vandet, og trække vejret helt ned i lungerne i den friske luft. Der sker noget for mig. Tankerne får frit løb, horisonten er vid og idéerne kommer frem.
Og der er brug for nye idéer i den verden vi befinder os i. Så udnyt kunstpausen, og grib fat i de idéer, der opstår. De kan være vejen til dit næste projekt eller noget helt nyt i livet.

Peter Djurup
Djurup Comm.

Her kan du se nogle tidligere indsendte konkurrenceforslag fra tidligere mesterskaber:

© Copyright - DuemosegaardSamtalerne.dk
  • Facebook
Scroll to top
Language